Markmad.dk er blevet opdateret igen!
Måske er der ikke den store forskel at se på siderne med opskrifter, dog er det nu muligt at se energisammensætningen i de forskellige retter.
Men der er kommet et nyt menupunkt, som hedder Madplan.
Madplanen er et redskab til at holde styr på den samlede indtagelse af kalorier. Man opretter en profil, med oplysninger om vægt, højde, aktivitetsniveau og køn. Derefter skal man indtaste de madvarer, man spiser gennem den aktuelle dag.
De samlede tal for indtagelse af kcal, protein, kulhydrat og fedt opdateres hver gang, man indtaster en ny madvare, man har indtaget.
Der findes statistik over indtagelsen af energi, fordelingen af de forskellige energityper osv. Man kan også følge sin vægt fra dag til dag, hvis man indtaster den under dagen.
Der er mange andre funktioner, og jeg arbejder med finpudsningen endnu, men hvis nogle få skulle have lyst til at prøve Madplanen, så kontakt mig venligst pr. email: jorgen@jmarkman.dk
Bon appetit!
Jørgen Markman, Vanløse apil 2011
  |